Om biædere

Nyheder om biædere, se her.

Antal fugle set i Danmark igennem DOF-basen, se her.

Arter af biæderne, se her.

Fremtiden for biæderne.

Den europæiske biæder.
1 . Latinsk navn : Merops apias
2. Engelsk navn: European Bee-eater                                                
3. Klasse: Fugle                                                                            
4. Orden: Skrigefugle                                                                  
5. Familie: Biædere    
  6. levested: Det åbne land   
7. Vingefang : 38-49 cm 
8 .Længde : 27-28 cm
9 . Vægt : 44 – 78 g
10. Maks. levealder : ca. 10 år
11. Kuldstørrelse : 4-7 hvide æg
12 . Antal kuld : 1
13 . Rugetid : 15 dage.
14 . Unge tid: 26-29 dage

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen: Levested: Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i små grusgrave. Siden det første ynglefund i 1948 (på Bornholm) har arten været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark, frem til slutningen af 1990’erne. Yngle fundene tæller i alt: 2 par i 1948 ved Hasle på Bornholm, ét par i 1961 og 1962 ved Frøslev i Thy, ét par ved Uldum (Vejle), ét par i 1973 ved Frederikshavn, ét par i 1984 i Østjylland og endelig 2 par i Sønderjylland i 1985.Seneste ynglefund herhjemme er Ulstrup på Røsnæs (nordvest for Kalundborg, Sjælland), hvor en flok på 14 fugle slog sig ned i 1998. Fra 1998 til og med 2003 har arten ynglet årligt på dette sted med nogle få par. 2002 og 2003 ynglede biæderen ved Bjergsted i Vestsjælland I 2003 ynglede biæderne både i Jylland – Midtfyn og Sjælland

Her kan man se hvor biæderne har / eller yngler i Danmark.
1 . Nordjylland . 1973 og 2008.
2. Frøslev i Thy. 1961 -1962 .
3. Gjerlev ved Randers 1984 og 2016.
4, No ved Ringkøbing 2015-2016
5, Vejle ( Uldum ) .
6.Sønderjylland 1985 og fra 2010 og yngler stadigvæk her.
7. Midt Fyn 2013.
8. Kalundborg Røsnæs . 1998 – 2003 .
9 . Bjergsted Vestsjælland . 2002 – 2003.
10. Sydsjælland 2013.
11 Bornholm. 1948.





Forekomster af biæder i Danmark fra 1996 til 2020 ifølge Naturbasen

Som man kan se her på denne skitse fra Naturbasen er der flest biæder i maj og juni måned .Det skyldes nok at der er flere svenske fugle der trækker denne vej op gennem Danmark.

Kendetegn:   Længde 25-29 cm (heraf 0-3 cm haleforlængelse), vingefang 36-40 cm. En drossel stor fugl. Let kendelig på livlige farver; langt, spidst, let buet næb, og forlængede, spidse midterste halefjer. Struben er gul, undertiden turkisblå, oversiden grønlig, gullig og rustrød. Lille, lys pandeplet og sort øjenstribe. Næbbet er sort, og øjet er rødt.Ungfugle og fugle i vinterdragt har mere grønlig overside, har korte forlængede halefjer og mangler den sorte streg over struben.Har også set flere 1 års fugle der har mørk øje pupil og ikke den farvet pupil som ses normalt hos biæderne.
Halefjerene er normalt grøn/blå , som det ses her på hannen i denne parring. Her i år har der været flere fugle ,hvor halen kun er helt blå uden den grønne farve . Dette kan ses på hunnen i denne parring Det kan være et tegn på at det er en ung fugl ?
Det her er vagtposten Den kom hver morgen ca. 15 minutter før de andre biæder og satter sig på det højeste punkt i grusgraven .Alle de andre biæder, kommer så på en gang og de snakker med vagtposten om alt var ok. Den ene morgen kom en spurvehøg forbi, inden de andre biæder kom. Vagtposten gav en skrig fra sig og fløj væk , det bevirkede de andre biæder først kom en halv time senere en de plejede. Men samtidigt kom de flyvende meget højt tilbage til området, for at se om alt var ok. Vagtposten fløj ned på sin post og det varede ikke længe inden alle biæder var på plads. igen.

Det vides ikke med sikkerhed ,hvorfor arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, men vejret og fødemængden spiller sikkert en væsentlig rolle. En anden betydningsfuld faktor er den , at biæderkolonien fungerer bedst, når den er af en vis størrelse, og de danske kolonier har generelt været ganske små. Da Røsnæs-kolonien var på sit højeste var ynglesuccesen også ganske god med flere kuld på 4-5 unger. I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort ynglefund dér eller andre steder i landet.

Der findes i dag en stor og voksende bestand af Biæder i Sydtyskland ved grænsen til Schweiz, samt en bestand i Sachsen-Anhalt. Området ligger 3-400 km syd for Danmark og i de senere år er der dannet små ynglekolonier stik nord for centret og kun 100 km fra Østersøens sydkyst. Altså meget tæt på Danmark. (Ringmærkning i denne bestand har vist, at mange ynglefugle er født i området, og at mange ynglefugle vender tilbage år efter år.) Biæderen er gået kraftigt tilbage i mange områder, både i Sydeuropa og i Afrika. Det skyldes brugen af insektgifte, der har været ganske hæmningsløs og ukontrolleret på mange af fuglens levesteder. Udbredelse: Udover den ovenfor nævnte sydtyske bestand, lever Biæderen i Middelhavslandene, i Sydøst- og Østeuropa, samt i dele af Asien og i Sydafrika.

Mine egen notater om ynglesteder i Danmark :

Biæderne har også ynglet i 2008 i en grusgrav i Nordjylland og den har ynglet i Vestjylland ( Ringkøbing – se foto ) og på Sjælland ,men alle de steder har den kun været ganske kort, for derefter at forsvinde fra stedet.

Efter 1-2 år  er de forsvundet fra stedet hvor de har ynglet , som der selvfølgeligt kan der være flere årsager til . Man biæderne har mange kilometer at trække frem og tilbage til deres vinterkvarter og ynglepladserne her i Danmark . Der er jo altid en stor risiko for, der kan ske fuglene noget på deres lange rejse  og på den måde forsvinde fra ynglepladserne. Da det er små lokaliteter, er disse jo meget sårbare på denne måde. Det er sådanne kolonier, jeg mener ,vi mennesker kan være med til at forbedre ,så de kan bliver endnu større. Derfor er det også meget vigtigt, de forhold vi giver dem her i Danmark ,skal være optimale. På den måde kan vi få større og flere kolonier her i Danmark  . Biæderen  bliver observeret hvert år på træk rundt om i landet ,så måske yngler der flere par her i landet ,som ikke bliver fundet. Biæderen  er jo meget svært at finde ,og på den måde er det tit tilfældigheder , man finder dens rede plads .

Her er træk ruten igennem Europa . .

Her er træk ruten igennem Afrika ,til deres vinter sted i det sydlige Afrika.
Her er træk ruten for biæderne til deres vinter kvarter .
I luft linie fra Danmark til Sydafrika er der 9741 km.

Trækruter for biæderne i Europa.

Jeg tror vores biæder bruger den vestlige trækrute for at flyve til den sydlige del af Afrika.



<
Men vi er så heldigt at have en lille koloni af biæder her i Sønderjylland og det er den jeg vil prøve at berette om , da jeg er så heldigt , jeg har fået tilladelse til at følge fuglene fra afstand på dette sted .
Biæderen er en koloni fugl. Hvor mange fugle der kan yngle i en kolonien ,er jeg ikke sikker på, for her tror jeg ,at fødemulighederne spiller en meget stor rolle for dette perspektiv. Det vil jeg komme ind på lidt senere i denne beretning.
Når der kommer noget ind skal der også noget ud .

Her i 2017 var der 2 par som har ynglet og der var 12 gamle fugle .Tror mange af biæderne ,der ikke ynglede var unger fra 2016? Fjerdragten på mange af disse fuglene var ikke en  yngledragt ,og derfor tror jeg på mange af fuglene var ungfugle fra 2016 ?

2018 I 2018 var der 5 par der ynglede ( men det blev kun til 4 par da mårhunden ødelagde desværre den ene rede ) og der var ialt 14 gamle fugle . De fik omkring 10-12 unger .

2019

Her var der 5 par der ynglede og med 12 gamle fugle . Der kom mellem 15-18 unger. Godt år for biæderne.

2020

5 par ynglede. Der var først 12 gamle fugle ,men midt i juli måned kom der 4 biæder mere ,så det blev til 16 gamle fugle .De fik mellem 12-15 unger . 2020 har også været en godt år for biæderne.

Ankomst og afgang til syden.

Biæderne er meget stabile med hvornår de ankommer til grusgraven.

Mellem d 1 maj og d 6 maj er de første biæder set i Danmark.

På vores sted kom de i 2017 d 18 maj og forlod området omkring d . 22 august.

2018 kom fuglene lidt tidligere, nemlig d 13 maj og forlod området omkring d 18 august.

2019 Biæderne kom d. 19 maj og forlod området omkring d 18 august .

2020 kom biæderne d .20 maj og forlod området omkring d 21 august .

Notaterne hvornår biæderne trækker sydpå igen, er notater på, hvornår biæderne forlader området omkring grusgraven.

Jeg regner med de starter flyveturen hjem omkring 1 september . Da har ungerne været ude af reden i ca. 3 uger ,og nu er deres vinger stærke nok til, at bære dem den lange rejse til Afrika.

De andre år har jeg ikke dato på ,da jeg først begyndte i 2017 at følge biæderne .Men de har været på stedet fra 2010 og måske før.

Der er også lidt speciel omkring biæderne.De 2 sidste år er der pludselig i starten af juli måned kommet flere biæder til . Jeg tror det er ungfugle fra året før,der flyver rundt i landet for at søge efter redeplads .Både i 2019 og 2020 er der kommet 2 par ekstra par til i denne periode ( se foto ) .Hvordan jeg kan se dette ? Disse fugle begynder at grave redehuller rundt omkring i grusgraven ,lige som om de vil i gang med at yngle .I 2019 var en af disse huller 60 cm dyb .

Her kan man se de nye par lede efter redemuligheder .Dette er er omkring 1 august.

Biæderne er nogle fantastiske flyvere.