Nyheder om biædere, se her.

Antal fugle set i Danmark igennem DOF-basen, se her.

Arter af biæderne, se her.

Fremtiden for biæderne.

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen: Levested: Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i små grusgrave. Siden det første ynglefund i 1948 (på Bornholm) har arten været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark, frem til slutningen af 1990’erne. Yngle fundene tæller i alt: 2 par i 1948 ved Hasle på Bornholm, ét par i 1961 og 1962 ved Frøslev i Thy, ét par ved Uldum (Vejle), ét par i 1973 ved Frederikshavn, ét par i 1984 i Østjylland og endelig 2 par i Sønderjylland i 1985.Seneste ynglefund herhjemme er Ulstrup på Røsnæs (nordvest for Kalundborg, Sjælland), hvor en flok på 14 fugle slog sig ned i 1998. Fra 1998 til og med 2003 har arten ynglet årligt på dette sted med nogle få par. 2002 og 2003 ynglede biæderen ved Bjergsted i Vestsjælland I 2003 ynglede biæderne både i Jylland – Midtfyn og Sjælland

Som man kan se her på denne skitse fra Naturbasen er der flest biæder i maj og juni måned .Det skyldes nok at der er flere svenske fugle der trækker denne vej op gennem Danmark.

• 

• 

• 

• 

Det vides ikke med sikkerhed ,hvorfor arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, men vejret og fødemængden spiller sikkert en væsentlig rolle. En anden betydningsfuld faktor er den , at biæderkolonien fungerer bedst, når den er af en vis størrelse, og de danske kolonier har generelt været ganske små. Da Røsnæs-kolonien var på sit højeste var ynglesuccesen også ganske god med flere kuld på 4-5 unger. I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort ynglefund dér eller andre steder i landet.

• 

• 

• 

• 

Der findes i dag en stor og voksende bestand af Biæder i Sydtyskland ved grænsen til Schweiz, samt en bestand i Sachsen-Anhalt. Området ligger 3-400 km syd for Danmark og i de senere år er der dannet små ynglekolonier stik nord for centret og kun 100 km fra Østersøens sydkyst. Altså meget tæt på Danmark. (Ringmærkning i denne bestand har vist, at mange ynglefugle er født i området, og at mange ynglefugle vender tilbage år efter år.) Biæderen er gået kraftigt tilbage i mange områder, både i Sydeuropa og i Afrika. Det skyldes brugen af insektgifte, der har været ganske hæmningsløs og ukontrolleret på mange af fuglens levesteder. Udbredelse: Udover den ovenfor nævnte sydtyske bestand, lever Biæderen i Middelhavslandene, i Sydøst- og Østeuropa, samt i dele af Asien og i Sydafrika.

Mine egen notater om ynglesteder i Danmark :

Biæderne har også ynglet i 2008 i en grusgrav i Nordjylland og den har ynglet i Vestjylland ( Ringkøbing – se foto ) og på Sjælland ,men alle de steder har den kun været ganske kort, for derefter at forsvinde fra stedet.

• 

• 

• 

• 

• 

Efter 1-2 år  er de forsvundet fra stedet hvor de har ynglet , som der selvfølgeligt kan der være flere årsager til . Man biæderne har mange kilometer at trække frem og tilbage til deres vinterkvarter og ynglepladserne her i Danmark . Der er jo altid en stor risiko for, der kan ske fuglene noget på deres lange rejse  og på den måde forsvinde fra ynglepladserne. Da det er små lokaliteter, er disse jo meget sårbare på denne måde. Det er sådanne kolonier, jeg mener ,vi mennesker kan være med til at forbedre ,så de kan bliver endnu større. Derfor er det også meget vigtigt, de forhold vi giver dem her i Danmark ,skal være optimale. På den måde kan vi få større og flere kolonier her i Danmark  . Biæderen  bliver observeret hvert år på træk rundt om i landet ,så måske yngler der flere par her i landet ,som ikke bliver fundet. Biæderen  er jo meget svært at finde ,og på den måde er det tit tilfældigheder , man finder dens rede plads .

Her er træk ruten igennem Europa . .

Trækruter for biæderne i Europa.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Her i 2017 var der 2 par som har ynglet og der var 12 gamle fugle .Tror mange af biæderne ,der ikke ynglede var unger fra 2016? Fjerdragten på mange af disse fuglene var ikke en  yngledragt ,og derfor tror jeg på mange af fuglene var ungfugle fra 2016 ?

2018 I 2018 var der 5 par der ynglede ( men det blev kun til 4 par da mårhunden ødelagde desværre den ene rede ) og der var ialt 14 gamle fugle . De fik omkring 10-12 unger .

2019

Her var der 5 par der ynglede og med 12 gamle fugle . Der kom mellem 15-18 unger. Godt år for biæderne.

2020

5 par ynglede. Der var først 12 gamle fugle ,men midt i juli måned kom der 4 biæder mere ,så det blev til 16 gamle fugle .De fik mellem 12-15 unger . 2020 har også været en godt år for biæderne.

Ankomst og afgang til syden.

Biæderne er meget stabile med hvornår de ankommer til grusgraven.

Mellem d 1 maj og d 6 maj er de første biæder set i Danmark.

På vores sted kom de i 2017 d 18 maj og forlod området omkring d . 22 august.

2018 kom fuglene lidt tidligere, nemlig d 13 maj og forlod området omkring d 18 august.

2019 Biæderne kom d. 19 maj og forlod området omkring d 18 august .

2020 kom biæderne d .20 maj og forlod området omkring d 21 august .

Notaterne hvornår biæderne trækker sydpå igen, er notater på, hvornår biæderne forlader området omkring grusgraven.

Jeg regner med de starter flyveturen hjem omkring 1 september . Da har ungerne været ude af reden i ca. 3 uger ,og nu er deres vinger stærke nok til, at bære dem den lange rejse til Afrika.

De andre år har jeg ikke dato på ,da jeg først begyndte i 2017 at følge biæderne .Men de har været på stedet fra 2010 og måske før.

Der er også lidt speciel omkring biæderne.De 2 sidste år er der pludselig i starten af juli måned kommet flere biæder til . Jeg tror det er ungfugle fra året før,der flyver rundt i landet for at søge efter redeplads .Både i 2019 og 2020 er der kommet 2 par ekstra par til i denne periode ( se foto ) .Hvordan jeg kan se dette ? Disse fugle begynder at grave redehuller rundt omkring i grusgraven ,lige som om de vil i gang med at yngle .I 2019 var en af disse huller 60 cm dyb .

Her kan man se de nye par lede efter redemuligheder .Dette er er omkring 1 august.

• 

• 

• 

• 

• 

Her er en atikkel af Gerhard Brodowski,Tyskland ( www.brodowski – fotografte .de).

Denne her artikel fandt jeg på nettet Det er for at vise, de observationer, som der er andre der tager ,er jeg ikke helt enig med dem om det hele de skriver omkring biæderne .

Skal nok skrive kommentar ud for de ting jeg ikke er enig med dem i

Det er er skrevet d. 11-1-21

Biæderen

Hvis du leder efter oplysninger om biæder(Merops apiaster) i Europa, så er du på det rigtige sted. Biæderen tilhører gruppen af ​​stenfugle (kingfisher, hoopoe) og til bi-eater familien. Vi var i stand til at observere biæderen ikke kun i Tyskland, men også i Østrig, Spanien , Portugal og Grækenland . Forekomst og distribution: Der er over tyve forskellige biæder arter. De er meget farverige fugle. Biæder er trækfugle. Det findes i Afrika, Europa, Asien og Australien. Ved 28 cm er biæderen lige så stor som den røde kridthøg. Hvordan ser biæderen ud? For udseendet, beslutsomheden og beskrivelsen viser jeg dig nogle billeder, som vi tog under vores observationer.

De farverige fugle er umiskendelige med deres spidse næb, halespids og farverige fjerdragt . Hanner og kvinder ser ens ud på afstand. Forskellen er i størrelse og vægt. Hunnen fra bi-æderen er tungere og lidt større.

Fjerdedelens udseende: Hovedets overdel er mørk, panden er lys, de har en sort linje med øjne, halsen og hagen er gullig og næbbet er sort, langt og spidst. Undersiden er grønblå, vingerne har en sort kant, skulderen er gylden gul, ryggen, vingerne og halefjerne skinner brune og grønlige afhængigt af solens eksponering og de midterste halefjer er lidt længere. Ben og tæer er grønlige og har stærke kløer.

Levested og livsstil

Hvor bor biæderen? Bi-spisere kan lide det varmt. De foretrækker halvåbne til åbne landskaber med nogle buske og træer, hvor de kan dække sig. Her i Tyskland foretrækker de grusgrave og dæmninger. De vises normalt i små sværme i deres habitat, fordi de for det meste yngler i kolonier.

• 

• 

• 

• 

Frieri, avlsadfærd og opdræt

Hvornår begynder frieri? Den bee-eater frieri begynder i april i nogle lande. Hvornår kommer biæderen ud af vinterkvarteret? Her i Tyskland ankommer biæderen fra Afrika (vinterkvarterer) i maj og begynder straks deres frieri. Det er altid et skuespil at se biæderen frieri. Hvordan mændene bestræber sig på at imponere hunnerne med flere brude gaver.

Du kan høre deres stemme / opkald langt væk under frieri. Det mest almindelige opkald / stemme er en prüt prüt. I frieri vælger kvinden sin mand.
Leder du bare efter, hvor og hvornår de opdrætter, hvad de spiser, alder, vingefang, størrelse, vægt, forventet levealder, fjender, kobling, reproduktion / parringssæson, yngletid, eller om de hører til redeflugterne eller nestlingene , så kig på profilen for børn nedenfor

.

Når et par er fundet, søges et passende avlssted sammen. Derefter graves et yngelrør, som isfugle  gør. Opdrætstederne er ikke altid i en stejl mur eller dæmning, men kan også være lige ved siden af ​​en sti. Kyllingrørene i bunden ligner kaninhuller. Kun sporene foran indgangen afslører, at fugle har fundet et hjem. Kyllingrøret har en længde på 1-2 m, og i slutningen er der sin rede. Vi så et yngelrør, der havde to indgange til reden. Indgangene til reden var meget forskellige i størrelse (fra 8 cm til 15 cm i diameter). Nu et par billeder af rugeriet og yngelrørene.

• 

• 

• 

Når reden er klar, lægges der 3-6 (7) æg. De fleste par rejser 3-5 børn. Opdrætstiden er ca. 21 dage, ( 14 dage ) og derefter følger en ungetid  på ca. 28 dage, indtil de unge biædere flyver fra reden.. Begge forældre forsyner drengene sammen mad. De voksne fugle kalder, inden de kommer til reden. Hvis de unge biædere er vokset lidt større, kommer de straks til yngelrørets indgang og svarer.

Unge fugle, der har forladt deres rede, forsynes stadig med mad af deres forældre de første par dage efter, at de flyver ud. Så snart de ser deres forældre med bytte, eller forældrene bare vil hvile lidt, beder drengene dem.

Bienæders mad

Hvad spiser bi-spisere? Den kost består af insekter og biller. Bi-spisere er meget gode jægere. Deres hitrate, for eksempel med bier, hveps, humlebier, biller eller guldsmede, som de byder på under flyvning, er meget høj. Inden man afleverer maden i reden eller bringer mad til deres unger, fjernes giftstikket fra hveps, bier og horneter. Jeg viser dig et par billeder af mad.

• 

• 

• 

Jeg kunne se en biæder sidde på en dåse og ledte efter græshopper, der sad og spiste i græsset. Han spiste ikke græshoppen, men bragte den til de unge.

Biæderens opførsel

Vi kunne se, at de voksne fugle gør meget for at lokke de unge fugle ud af yngelrøret . Den bedste metode er at flyve forbi avlsstedet med mad i næbbet, sidde på en sten og kalde de unge fugle. Og dette skal ske flere gange i træk. Når de unge fugle endelig er sultne nok, forlader de yngelrøret og følger deres forældre.

Men det virker ikke altid, der er også sofa unger. Du behøver ikke bekymre dig om noget, du får altid noget at spise, og hvad mere vil du have. Hvis madtricket ikke virker, prøver forældrene den hårde metode. De holder mad ud til den unge fugl, og når den klikker, forsøger de at trække dengamle fuglmaden ud af yngelrøret ved næbbet.

De sidste sofa unge forlader deres yngleplads i midten af ​​juli. De har endnu ikke lært den bedste jagtmetode af deres forældre, og hvordan man hurtigt dræber byttet. I august forlader de første biennier Europa og flytter til Afrika til vinter.
Hvordan dræber bienierne deres bytte? Insekterne og billerne rammes på et objekt, ligesom isfuglen gør.

• 

• 

Udenfor ynglesæsonen har biæder en fælles roost. De skifter ofte deres roost for ikke at tiltrække deres rovdyrs opmærksomhed. Før de går ind i de sovende træer, samles de i nærheden.

Vi kunne ofte bemærke, at biæder blev chikaneret af svaler og spurve for at komme til spisefoder. Spurvene var heldige så og da, når de unge fugle var skødesløse. De kontrollerede endda biæder bold for at se, om der var noget andet i det, der kunne bruges.

Bi-eater fjender

Biæder har også fjender . Ikke kun mennesker, men også vandrefalken , spurvhaugen , væsen, ræven , rotterne og vildsvinet er blandt deres fjender. Væsler , rotter, ræve og vildsvin graver æg og unge fugle op, når de kommer til yngelrørene. Mennesker ødelægger deres ynglepladser og levesteder, for eksempel gennem grusminedrift og byudviklingsforanstaltninger.

• 

• 

• 

Da jeg ofte får anmodninger om profiler, er der nu en lille profil for børn om biæder og også navnet på forskellige sprog, såsom latin, engelsk, spansk, fransk og italiensk.

Biæder profil.

Videnskabeligt navn: Merops apiaster
Familie: Biæder (Meropidae)
Engelsk navn: Bi-eater
Spansk navn: Abejaruco comun
Fransk navn: Guepier d’Europe
Italiensk navn: Gruccione Højde
: 28 cm
Vægt: 70 g
Vingespændvidde: 40 cm
Hastigheder: Under fuglens hastighed
Reproduktion / Parringssæson: April til juli Næb
: Under næbform
Brood: 1 år yngling
Avlested: jord, stejle skråninger, dæmninger
Alt om reden Avlsperiode :
Maj til juli
Broodningsperiode: 21 dage forkert Her er rugetiden 14 dage
Antal æg / koblingsstørrelse: 3-6 (7) æg
Ungernes periode: 28 Dage
Mad: insekter (f.eks. Bier, hveps, guldsmede, sommerfugle, biller), biller
Alder: forventet levealder 10 år
Liste over fjender: mennesker, klimaændringer , rovfugle (f.eks. Spurvehaver, vandrefalke – tårnfalke – spurvehøg – mårhunde.
Trækfugl: Ja
Vinterkvarter: Afrika ( Sydafrika )
Habitat: Tørre, åbne og halvåbne landskaber
Særlige træk: Racer i jorden som isfuglen eller sandmartinen

Fra hans hjemmeside med biæderne på Lesbos.

Vi har set biæder på udkig efter bytte flere gange. Vi gik på vej for at se, om de stadig havde unge. Deres avlshuler er så iøjnefaldende, at du måske tror, ​​de var kaninhuller. Nogle biædere havde bygget deres ynglehuller lige på vej til stranden. De unge blev stadig fodret i to af disse avlshuler. Biæder er meget hurtige flyers. Hitfrekvensen for at fange bytte under flyvningen var meget høj. Der var også parasitter blandt biæder. Så for eksempel sten spurvene , hus spurvene og låven svaler, der konstant forsøgte at konkurrere med biæder om deres bytte. Da der stadig er mange græshopper, edderkopper, bedbugs, sommerfugle, bier og hveps på Lesvos, har sangfuglene det nok mad.

• 

• 

• 

Det her viser at biæderne kan lave huller direkte på jorden og ikke op af en væg .Billederne er fra Lesbos i Grækenland.